Rene linjer og smukt lysindfald
Med hvide altaner, der står i modsætning til de kulfarvede tegl, er Udsigtsparken kendetegnet ved kontraster og lige linjer, ude som inde. De store glaspartier i bygningen skaber et smukt lysindfald, og der er arbejdet med detaljer og stilrene udtryk. Der er fleksible indretningsmuligheder i lejlighederne, og altanerne er store og dybe.
Udsigtsparkens ejerlejligheder har både private og fælles udeområder. Bygningen er L-formet og danner læ for bebyggelsens eget gårdmiljø, hvor der er skabt plads til, at børnene kan lege. Alle boliger har henholdsvis egen altan, tagterrasse eller havestykke, og byggeriet er skabt med udsigt for øje. Et flot vue direkte til IrmaByens park, Den Grønne Kile, åbner sig nær boligerne.