ALFA Development skal udvikle nyt bæredygtigt bykvarter på Rovsingsgade i København

september 5
ALFA Development har pr. 1. september overtaget godt 20.000 kvm grund på Rovsingsgade i København med henblik på at omdanne det eksisterende erhvervsområde til et nyt bæredygtigt bykvarter med fokus på livskvalitet, fællesskab, grønne områder og diversitet.
2022
Andreea Kaiser foran rund, grøn baggrund

Med det nyopkøbte grundstykke på Rovsingsgade ønsker ALFA Development, i tæt samarbejde med Københavns Kommune og de øvrige grundejere i området, at forene Nørrebro, Østerbro og Nordvest i et nyt, trygt bykvarter med et særligt fokus på diversitet, fællesskab og bæredygtighed. Planen er at skabe et blandet bykvarter med en kombination af boliger og lettere erhverv.

Rovsingsgade strækker sig over 1,3 km i det gamle industriområde på grænsen mellem Nørrebro, Østerbro og Nordvest. Gaden forbinder Tagensvej og Lyngbyvej og fungerer som en forlængelse af den gamle jernbane, der i dag er blevet omdannet til den velbesøgte Nørrebroparken.

I dag huser området flere større bilkæder og industribygninger, men disse er i stigende grad blevet ledsaget af innovative start-ups og forskellige typer af mindre kreative virksomheder, der har slået sig ned og givet nyt liv til området. På den anden side af grundstykket ligger et større boligområde, med en kombination af private lejligheder, andelsboliger og almene boliger, mens en af områdets største industribygninger netop er blevet gennemrenoveret og omdannet til et moderne kontormiljø.

I området findes flere grønne områder, der spiller sammen med det urbane udtryk og sikrer, at områdets beboere nemt og trygt kan bevæge sig rundt på både gåben og cykel. Området er omgivet af specialbutikker og større supermarkeder, ligesom skoler, institutioner og sportsfaciliteter findes indenfor gåafstand. Området byder på en lang række caféer, restauranter og bagerier, mens metro, tog og buslinjer gør infrastrukturen optimal, om du skal ind til eller ud af byen.

Med købet af Rovsingsgade-grunden ønsker vi at skabe et nyt bykvarter, der supplerer og styrker de mange kvaliteter, som området allerede besidder. Det skal være et grønt og bæredygtigt bykvarter, der bidrager til at understøtte lokal sammenhængskraft og livskvalitet for alle, som skal bo og færdes i området, og samtidig sikrer naturlig tilknytning til den omkringliggende by. For ALFA er livskvalitet og bæredygtighed nøgleord, og vi bestræber os på at indarbejde denne forståelse i alt, hvad vi gør – fra udvikling og opførelse af byggeriet til vi afleverer området til de nye beboere
CEO Jan Kristensen, ALFA Development

Planen er på nuværende tidspunkt, at det nye bykvarter på Rovsingsgade skal omfavne en bred målgruppe, lige fra den lille familie, der værdsætter byens tilbud, trygheden og nærheden til institutioner, til seniorparret, der er på udkig efter fællesskaber, grønne arealer og god infrastruktur. Og det er der en særlig grund til:

”Vi afsøger i øjeblikket muligheden for at omdanne en del af grundstykket på Rovsingsgade til endnu et LIVING BY ALFA-koncept, hvor det første netop nu er under opførelse i IrmaByen i Rødovre. Her er omdrejningspunktet fællesskab, bekvemmelighed og social interaktion på tværs af generationer. LIVING BY ALFA er lejeboliger omgivet af aktiviteter, services og fællesområder, som faciliteres af en community manager, der sikrer, at fællesskabet tager form og understøttes, afslutter Jan Kristensen.

01
05

Relaterede Artikler