Limhamn var oprindeligt en af Skandinaviens førende fiskerlandsbyer, som senere blev til mine-, cement- og industrisamfund. Med referencer til områdets tidligere industrihistorie, er havnen i Limhamns Sjöstad over de seneste år blevet transformeret til Malmös nye, urbane bydel. Her ved havnemiljøet og ud til Øresund har ALFA Development udviklet og opført Kajkanten, som består af de tre udviklingsprojekter Styrbord, Babord og Karnaphuset. Under hele projektet har ALFA Development arbejdet tæt sammen med Malmö Stads byudviklingsteam for at imødekomme og endda overgå kommunens vision for udviklingen af Limhamns historiske område.
Et gennemgående fokus for alle tre projekter har været kombinationen af dansk design og svensk funktion. Styrbord, der består af 67 boliger, blev solgt og afleveret i 2020. Babord består af 54 boliger og blev afleveret i 2022. Det tredje projekt, Karnaphuset, består af 70 boliger og blev afleveret i det tidlige forår 2024.
Kajkanten henvender sig til både par, singler og børnefamilier. Med sin charme og idylliske stemning er det her på kanten af havet, og med Malmø inden for rækkevidde, det gode liv kan leves, med den friske havluft lige uden for døren.
Find din nye bolig i
Kajkanten