Skovbyen ved Søborg bliver Gladsaxe Kommunes nye grønne bydel, hvor mennesker bor og mødes, arbejder og holder fri. Et trygt, sikkert og grønt åndehul for beboerne, naboerne og alle kommunens borgere, hvor man går tur i skoven eller samles til aktiviteter på gårdspladsen ved den historiske Mørkhøjgård.
Siden DTU Fødevareinstitut i 2017 lukkede og slukkede for aktiviteterne i Gladsaxe, har grunden ligget ubrugt hen, spærret af for offentligheden og med udtjente erhvervsbygninger. Nu får området nyt liv med omkring 400 boliger til Gladsaxe-borgere i alle aldre og forskellige livssituationer. Der bliver også plads til lettere erhverv og 400 nye parkeringspladser i et p-hus.
Hvis alt går efter planen, påbegyndes byggeriet i 2025, mens de første beboere flytter ind i 2027. Og det er ikke kun mennesker, der flytter ind, men også træer. For hver ny bolig bliver der plantet et træ, så skoven og områdets natur bliver bevaret og forstærket.
Læs mere om
Mørkhøj